732 kvm. bolig/erhverv/2 fam. til salg.

Villa “Oline” er opført i 1878 med tilhørende staldbygning fra 1900. Hovedhuset “Oline” er på 325 kvm. beboelse, 45 kvm. erhverv og 193 kvm. høj kælder. Staldbygningen er på 174 kvm. i 2. plan og er indrettet med en beboelse på 1. sal og lidt af stueetagen. Den øvrige del af Staldbygningen er garage/original stald og opmagasineringsurm. I alt er det samlede bygningsareal på 732 kvm. incl. kælder.

Villa “Oline” er en tidstypisk herskabsejendom opført i gule sten og med sortglasseret tegltag. Villaen, som er noget nedslidt indvendigt, rummer i stueetagen: entre med vindfang og hall med flot trappe til 1.sal, gæstetoilet samt 3 værelser og 3 store stuer en-suite samt vinterstue. På første sal er der 6 store værelser samt et mindre badeværelse. Loftet/2. sal er delvist udnyttet som et værelse. I kælderen findes der et stort køkken/alrum med trappe fra en af stuerne, samt diverse disponible rum.

Staldbygningen fremtræder udvendigt i næste original stand med indgang fra gavlen findes der trappe til 1. sal med fint køkken, stor stue og 2 værelser. I stueetagen er der etableret 2 badeværelser. Staldbygningen vil efter færdiggørelse være yderst velegnet som teenage-bolig og/eller aupair afdeling.

*NB: Ejendommens status er pt. ”Etagebolig bebyggelse, flerfamiliehus”. Denne status har sælger søgt at få ændret til ”enfamiliehus eller tofamiliehus” og der forventes positivt svar herpå i januar 2019. Ejerudgiften er anført meget højt, da ejendomsværdiskatten er beregnet ud fra den gældende ejendomsvurdering uden fradrag. Det forventes, at ejerudgiften/ejendomsværdiskatten bliver noget lavere end anført, hvis/når der foreligger en afgørelse på ejendommens status.

Køber må påregne, at især hovedhuset “Oline” trænger til den store tur mht. istandsættelse, hvilket skyldes, at ejendommen i en årrække har været udlejet på værelsesbasis/som pensionat.

Beliggenheden er suveræn med udsigt over Øresund lige overfor badeanstalten og som sidste hus på Strandvejen med Jorden Rundt som nabo.

Bestil fremvisning af ejendommen her

hr@helleskovby.dk eller ring på tlf. 7020 2959
Udfyld formularen og vi kontakter dig


Antal visninger for denne ejendom: 9,653


Henning Reinholdt
Email: hr@helleskovby.dk

Ejendomsmægler & Valuar MDE.
40 års branchekendskab med salg af boliger
og erhverv, stort som småt.