300 kvm unik liebhavervilla med udsigt over Kerteminde bugt

En helt fantastisk villa på ca. 300 kvm. beliggende i 2 række ved Nordstranden i Kerteminde. Grunden er på 900 km og er helt uden støj og meget ugenert. Ejendommen er opført i de absolut bedste materialer og løbende holdt i super stand. Den er meget velisoleret med bl.a. vinduer med 3-lags glas over alt og ekstra isolering på loftet. Endvidere godt sikret med CCTV. Haven er indrettet med flere dejlige terrasser, fiskebassin og er let at holde.

Flot ankomstparti med carport og indkørsel med plads til yderligere 1 -2 biler. Man bydes velkommen af elegant indgangsparti og en smuk hall med gæstetoilet. Lækkert køkken med spiseplads, pejs, udsigt over havet og udgang til en dejlig terrasse. Stor flot stue hvor panoramavinduer giver en fantastisk udsigt over Kerteminde bugt, endvidere udgang til haven og skøn pejs. Dejlig spisestue ligeledes med udgang til haven.

Værelsesfløjen består af masterbedroom med masser af plads, indbyggede skabe, udgang til haven og adgang til elegant badeværelse og separat toilet. 3 store værelser med indbyggede skabe og det ene med eget bad & toilet. Flotte gulve overalt i stueetagen.

Herudover er der i underetagen en flot, stort og lyst rum på 50 kvm med pejs, udgang til egen terrasse samt bad. Perfekt til teenagerne, au pair eller sikker bolig for et ældre familiemedlem. Endvidere 90 kvm kælder med 2 store gode rum.

Alle haveartikler og installationer samt en række møbler, der passer til huset følger med i handelen, hvis køber ønsker det. Villaen har haft samme ejer siden 1965. En virkelig perle, der yderst sjældent kommer til salg

Energimærke C

Bestil fremvisning af ejendommen her

hr@helleskovby.dk eller ring på tlf. 7020 2959


Udfyld formularen og vi kontakter dig



Antal visninger for denne ejendom: 2,417


Henning Reinholdt
Email: hr@helleskovby.dk

Ejendomsmægler & Valuar MDE.
40 års branchekendskab med salg af boliger
og erhverv, stort som småt.