226 kvm skøn villa fra 2006 af høj kvalitet!
Lige til at flytte ind i

Gør drømmen til virkelighed. Super flot indflytningsklar villa, beliggende ved margueritruten til Kerteminde, hvor der ikke er sparet på noget. Der er en stor grund på 3.087 m2, et hus på 226 m2 og en dejlig stor sydvestvendt terrasse!.

Huset er opført af Kramersbyg i materialer af høj kvalitet.

Huset ligger i Hundslev- mellem Kerteminde og Odense – og tæt på den dejlige natur ved Kølstrup og Kerteminde Fjord. Herfra er der ca. 10 minutters kørsel til enten Kerteminde eller Odense.

Husets beliggenhed er ideel for en børnefamilie. Få hundrede meter fra huset ligger Nymarken Skole og Børnehus. Endvidere er der busstoppested lige udenfor huset, hvor man kan komme direkte til Kerteminde – desuden er der kun 10 minutters kørsel til Langeskov Station.

Huset består af entre, 4 store værelser, køkken-alrum, 2 badeværelser, stue og et stort bryggers. Huset er indrette med henholdsvis en børneafdeling og en voksenafdeling. Begge med eget badeværelse.

Køkken-alrummet er husets centrale rum. Her er der et meget stort, åbent køkken i lyse materialer og med masser af bordplads. I køkken-alrummet er der også plads til et stort spisebord, hvor der er plads til hele familien. Fra køkken-alrummet er der udgang til en meget stor og velindrettet terrasse.

I forlængelse af køkken-alrummet er der adgang til huset stue. Stuen er rigtig stor og med masser af dejligt lys.

I voksenafdelingen ligger et rigtigt master-bedroom, hvor der er walk-in-closet og eget badeværelse. Badeværelset er med muret bruseniche og to indgange. En indgang fra entréen og en fra soveværelset.

I den anden fløj i huset – børneafdelingen – finder man 3 dejlige, store værelser og endnu et badeværelse ligeledes med en muret bruseniche. I forbindelse med værelserne er der et opholdsrum, der kan anvendes som f.eks. TV-stue eller arbejdsværelse.

Husets bryggers er med vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads. Et dejligt stort rum der er funktionelt indrettet.

Bestil fremvisning af ejendommen her

hr@helleskovby.dk eller ring på tlf. 7020 2959


Udfyld formularen og vi kontakter dig



Antal visninger for denne ejendom: 2,297


Henning Reinholdt
Email: hr@helleskovby.dk

Ejendomsmægler & Valuar MDE.
40 års branchekendskab med salg af boliger
og erhverv, stort som småt.